BRIDGIT! – Bridging the Gap Between Research and Standardization

Globe

Dansk Standard er partner i BRIDGIT-projektet, som er et toårigt projekt, der har til formål at sikre bedre interaktion mellem standardisering og forskning i Europa.

Baggrunden for projektet er den øgede fokus på formidling af forskningsresultater, så viden i højere grad kan omsættes til værdi og gavn for samfundet og erhvervslivet – vi har brug for at udnytte alle muligheder for at skabe vækst i Europa! Dansk Standard ser sammen med de øvrige standardiseringsorganisationer i Europa en mulighed for at være med til at løfte denne opgave ved at øge interaktionen mellem forskning og standardisering.

Sammen med den europæiske standardiseringsorganisation CEN/CENELEC og ni øvrige nationale standardiseringsorganisationer i Europa har Dansk Standard derfor igangsat BRIDGIT!-projektet. Målet er at bygge bro mellem standardisering, forskning og innovation ved at:

  • demonstrere ”best practice” mellem standardiseringsorganisationerne i Europa i forhold til samarbejde med forskningsverdenen
  • overføre idéen bag ”The Integrated Approach” til alle CEN/CENELEC-medlemmer, forskningsverdenen i Europa og andre relevante aktører
  • formidle værdien ved at knytte forskning og standardisering tættere sammen.

Projektet bygger videre på eksisterende arbejde i STAIR-arbejdsgruppen (STAndardization Innovation Research) med at udvikle ”The Integrated Approach”. ”The Integrated Approach” er en mekaniske til at sikre integrationen af standardisering i forsknings- og innovationsprojekter.

BRIDGIT!, der er finansieret af Europa Kommissionen, gik formelt i gang 1. januar 2013 og afsluttes i marts2015. Projektet er inddelt i seks arbejdspakker:

WP1 – Collection of Best Practices
WP2 – Development of European Best Practice for CEN/CENELEC Members
WP3 – Training for CEN/CENELEC Members
WP4 – Raising awareness in the Innovation Community
WP5 – Benefits of Linking Innovation and Standardization
WP6 – European Conference


Læs mere om BRIDGIT! på projektets officielle hjemmeside, hvor resultater også vil blive offentliggjort løbende.

Kontakt